De tre eksisterende kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby bliver nu udskiftet og anlagt på ny – til gavn for bredden, akademiet og eliten i hele Lyngby-Taarbæk Kommune!
Alle tilladelser er på plads, og arbejdet påbegyndes i start april 2026. Anlægsarbejdet forventes at vare nogle måneder, og banen vil efter planen stå klar til brug efter sommeren og til vintersæsonen 2026-2027.
Én af banerne får et kunstgræstæppe med gummi-infill og afvanding til kloak og rensningsanlæg for at sikre, at grundvandet beskyttes. De to øvrige baner anlægges med kunstgræstæppe med kork-infill
En bred gruppe af lokale aktører har bidraget til finansieringen. Lyngby Boldklub A/S, fonde, sponsorer, DBU’s Banefacilitetspulje og de lokale fodboldklubber har tilsammen rejst 7 mio. kr., som går til medfinansiering af banerne.
Tak til alle, der har medvirket til at få projektet til at ske!