Det har været en lidt anderledes uge 39 i Lyngby Boldklub, hvor flere af vores akademihold enten har været oversiddere eller ikke har haft kampe i deres respektive ligaer
I den kommende uge vender holdene stærkt tilbage, og der venter igen masser af kampe. Få et overblik nedenfor over sidste uges resultater og de kommende kampe.
Kvinde A
Kvinderne arbejdede sig til 3 point.
Lyngby Kvinde A hentede tre point på udebane mod Virum-Sorgenfri BK efter en tæt og fysisk kamp.
Lyngby sad på det meste af spillet i første halvleg og skabte flere gode muligheder. Efter flere forsøg lykkedes det at få hul på bylden, da Lyngby kom foran 1-0 efter en flot offensiv aktion.
Efter pausen satte Virum tempoet op og pressede Lyngby længere tilbage på banen. Kampen blev mere fysisk, men pigerne stod stærkt defensivt og arbejdede hårdt for at holde fast i føringen.
I kampens sidste del fik Lyngby igen bedre kontrol, og med stor disciplin og fight blev 1-0-føringen holdt hele vejen hjem til tre vigtige point.
Næste kamp: Søndag d 4/10, kl 14:00 mod Herlufsholm GF– Lundtofteidrætsplads
U16 piger
Lyngby U16-pigerne leverede en stærk præstation på Bornholm, hvor Elite Bornholm blev besejret med hele 5-1 i en direkte topkamp.
Lyngby satte sig på kampen fra start og gik til pause med en 3-0-føring. Efter pausen fortsatte pigerne det gode spil og udbyggede føringen til 5-0, inden hjemmeholdet fik reduceret.
Trods perioder i undertal bevarede Lyngby kontrollen og kunne rejse hjem med tre point efter en flot holdpræstation.
Sejren betyder samtidig, at Lyngby U16 overtager førstepladsen i rækken med 19 point efter syv kampe.
Næste kamp: Lørdag d 3/10, kl 13:00 mod Tuse IF– Sportsefterskolen Sjælsølund Kunstgræs
_____________________________________________________________________________________________________
Resten af vores akademihold har ikke været i kamp i den seneste uge, men allerede i den kommende uge venter der igen kampe for flere af holdene.
Se med i oversigten nedenfor, hvor du kan få et overblik over næste uges kampe på akademiet.
U19 piger
Næste kamp: Søndag d 4/10, kl 13:30 mod Virum-Sorgenfri BK– Sportsefterskolen Sjælsølund Kunstgræs
U19
Næste kamp: Lørdag d 10/10, kl 13:00 mod Randers Freja FC – Randers stadion, kunstgræs
U17
Næste kamp: Lørdag d 10/10, kl 15:15 mod Randers Freja FC – Randers stadion, kunstgræs
U15
Næste kamp: Lørdag d 10/10, kl 13:00 mod Randers Freja FC – Randers stadion, kunstgræs