Fredag den 18. september venter der en aften ud over det sædvanlige på Lyngby Stadion, når Silkeborg IF kommer på besøg.
Inden kampen inviterer vi til Oktoberfest i Sparekassen Danmark Fanzonen, hvor der bliver skruet op for stemningen med DJ, partytelt, mad, aktiviteter og masser af fodbold. Så tag vennerne, familien eller kollegerne med til en festlig fredag i Lyngby.
Start fredagen i Oktoberfestens tegn
Allerede fra kl. 16.30 åbner Sparekassen Danmark Fanzonen, og herfra er der lagt op til en eftermiddag fyldt med underholdning og god stemning. Oktoberfesten byder på partytelt og DJ frem til kl. 18.30, så der er rig mulighed for at komme i den helt rette fredagsstemning, inden spillerne går på banen.
Er du klar på en god handel, kan du lægge vejen forbi Happy Hour fra kl. 16.30 til 17.30, hvor der er ekstra god anledning til at starte aftenen sammen med andre Lyngby fans.
Der bliver også masser at give sig til, for både store og små. FOG Hoppeborg, pannabane, Subsoccer, cornhole og bordfodbold sørger for underholdning i Fanzonen, mens flere foodtrucks står klar med lækre muligheder til den sultne stadiongæst.
Du kan blandt andet glæde dig til burgere fra Lejalt, bøfsandwich fra Oscars Bøfsandwich og søde pandekager fra Pancake Factory. Der er altså rig mulighed for at få stillet sulten, inden det går løs på banen.
Ny eksklusiv merch i fanshoppen
Fredagens stadionoplevelse byder også på en særlig lancering, når N’goodso x Lyngby BK-merchet lander i fanshoppen. Her kan du gå på opdagelse i den nye kollektion og måske finde dit næste favorit item, inden kampstart.
Lyngby Boldklub – Silkeborg IF
Kl. 19.00 fløjtes kampen mod Silkeborg IF i gang, og her skal stemningen fra Fanzonen med ind på tribunerne. Med en festlig optakt, masser af aktiviteter og en vigtig hjemmekamp i vente er der lagt op til en fredag, hvor både fodbold og fællesskab er i centrum.
Men festen slutter ikke, når dommeren fløjter af.
Fortsæt festen efter kampen
Når de 90 minutter er spillet, fortsætter aftenen i Sparekassen Danmark Fanzonen, hvor der er afterparty fra kl. 21.00 til 23.00. Så uanset om du kommer for fodbolden, Oktoberfesten, den gode mad eller den hyggelige fredagsstemning, er der god grund til at blive hængende og nyde aftenen sammen med resten af Lyngby-familien.
Tag vennerne med, kom tidligt, og vær med til at skabe en festlig fredag på Lyngby Stadion.
Vi ses til en aften med Oktoberfest, fodbold og fællesskab!
Køb din billet til kampen HER