Det har været en stærk uge for Lyngby Boldklub, hvor sejrene er kommet på stribe på tværs af både pige- og drengeårgangene. Klubbens hold har leveret flotte præstationer og sikret sig vigtige sejre, hvilket har resulteret i en masse point på kontoen.
Kvinde A
Kvinde A leverede en rigtig flot præstation, da Fredensborg blev besejret 3-1.
Lyngby havde i store dele af kampen kontrol over spillet og havde boldbesiddelsen på modstanderens halvdel. I første halvleg fandt holdet flere gode løsninger centralt og kom til gennembrud på siderne, hvilket gav flere gode muligheder. Trods det gode offensive udtryk stod der 0-0 ved pausen.
Efter pausen blev strukturen ændret, og det gav hurtigt pote. Lyngby kom frem til flere chancer og scorede to gange efter hjørnespark, inden endnu en scoring kom efter et angreb, der gik fra det centrale område ud i siderummet og videre i mål.
Fredensborg fik reduceret på en standard, men Lyngby holdt fast og sikrede sig de tre point efter en stærk kamp.
Næste kamp: Lørdag d 12/09, kl 11:00 mod Svogerslev BK – Svogerslev Idrætspark Kunst
U19 piger
U19-pigerne hentede tre point på udebane, da FA 2000 blev besejret 5-1 i U19 Øst.
Lyngby gik ind til kampen med et klart mål om at bygge videre på de gode takter, og efter seks ugers intenst arbejde begynder spillestil og relationer for alvor at sidde på holdet.
Tempoet faldt dog en smule efter den gode start, og det var først efter pausen, at Lyngby igen fik skruet op for intensiteten. Det resulterede i et stort pres på modstanderne og mange gode muligheder.
Lyngby kom blandt andet frem til flere gode stikninger og indlæg, og hele fem forskellige spillere kom på måltavlen.
Det blev dermed til endnu en sikker sejr og tre point til tabellen.
Næste kamp: Lørdag d 12/09, kl 13:30 mod Hvidovre IF– Sportsefterskolen Sjælsølund Kunstgræs
U16 piger
U16-pigerne tog en 3-2-sejr hjemme på SES mod Holte/Birkerød United.
Lyngby lagde godt fra land, men efter 15-20 minutter blev en fejl i opspillet straffet, og gæsterne kom foran 1-0. Samtidig gjorde flere ændringer i både trup og startopstilling det svært at finde de normale relationer gennem dele af første halvleg.
Mod slutningen af halvlegen kom der dog bedre flow i spillet, og efter et flot opspil med mange afleveringer blev der reduceret til 1-1.
Efter pausen hævede Lyngby niveauet markant. Bolden blev flyttet hurtigere, kombinationerne sad bedre, og holdet fik vendt kampen til en 3-1-føring.
Holte-Birkerød reducerede til 3-2 fem minutter før tid, men pigerne stod imod og sikrede endnu en sejr.
Næste kamp: Søndag d 13/09, kl 14:00 mod Amager Pigefodbold – Hekla Park
U15 drenge
U15-drengene leverede en imponerende indsats, da Viborg blev besejret hele 7-1 i ligaen.
Lyngby satte sig hurtigt på kampen og gjorde det med høj intensitet. Især spillet fra højre side og bevægelserne bag modstanderens back gav problemer for Viborg.
Efter pausen var fokus blandt andet på at kombinere sig frem til assist-zonen, og her lykkedes det holdet at skabe flere gode situationer.
En overbevisende præstation blev dermed belønnet med en stor 7-1-sejr.
Næste kamp: Lørdag d 19/09, kl 13:00 mod AaB – Lyngby Stadion
U17 drenge
U17-drengene fortsatte den stærke uge med en overbevisende 6-2-sejr over Viborg.
Lyngby dominerede fra start og kom foran efter 14 minutter. Kort efter blev føringen udbygget til 3-0, og hjemmeholdet fortsatte med at skabe store chancer.
Viborg fik reduceret inden pausen, men efter pausen fortsatte Lyngby dominansen. Fire minutter inde i anden halvleg blev det til 4-1, inden yderligere to scoringer sendte Lyngby på 6-1.
Viborg fik reduceret sent i kampen, men sejren var aldrig for alvor i fare.
Dermed kunne U17-drengene sætte endnu tre point på kontoen efter en stærk holdpræstation.
Næste kamp: Lørdag d 12/09, kl 15:15 mod Brøndby IF – Brøndby Stadion
U19 drenge
U19-drengene sluttede ugen af med endnu en sejr over Viborg, denne gang med cifrene 2-1.
Lyngby fik en stærk start og scorede allerede inden for de første fem minutter. Herefter fulgte en periode med høj intensitet og flere gode omstillinger, hvor holdet blandt andet lykkedes med at variere sit spil for at løse Viborgs pres.
Efter pausen kom Lyngby hurtigt foran 2-0. Herefter blev fokus i en periode mere defensivt, hvilket inviterede Viborg længere ind i kampen.
Gæsterne reducerede til 2-1 i det 90. minut, men nåede ikke at skabe mere, og Lyngby kunne dermed sikre sig sejren.
Næste kamp: Lørdag d 12/09, kl 12:30 mod Brøndby IF – Brøndby Stadion
En uge med masser af mål, stærke præstationer og ikke mindst sejre på stribe for Lyngby Boldklubs ungdomshold og Kvinde A.