Mathias Kaarsbo udlejes til IL Hødd

Lyngby Boldklub og IL Hødd er blevet enige om en lejeaftale for Mathias Kaarsbo. Den 20-årige midtbanespiller skifter til den norske klub på en aftale, der gælder året ud.

Mathias Kaarsbo skal i resten af den norske sæson tørne ud for IL Hødd, der aktuelt spiller med i toppen af OBOS-ligaen og kæmper om oprykning til Eliteserien.

Lejeopholdet skal give Kaarsbo mulighed for kontinuerlig spilletid på seniorniveau, inden han vender tilbage til Lundtoftevej.

Sportschef Nicas Kjeldsen siger:

“Vi har stor tro på Mathias og den udvikling, han har gang i, men lige nu er det vigtigste for ham at komme ud og spille en masse seniorfodbold. I Hødd får han mulighed for at spille betydningsfulde kampe i en stærk række og for et hold, der kæmper med om oprykning.” 

“Vi ser fortsat Mathias som en spiller med en fremtid i Lyngby Boldklub, og derfor synes vi, at den her løsning giver rigtig god mening for hans videre udvikling,” siger Nicas Kjeldsen.

Lejeaftalen gælder året ud, hvorefter Mathias Kaarsbo vender tilbage til Lyngby Boldklub.

FLERE NYHEDER

Lyngby Boldklub og N’goodso lancerer ny merchandise-kollektion

Ugen der gik – uge 37

Pointdeling mod Sønderjyske