5 gode grunde til at tage på Lyngby Stadion lørdag

Efter sæsonpremieren i Parken er det nu tid til sæsonens første hjemmekamp, når de forsvarende danske mestre fra AGF gæster Lyngby Stadion lørdag klokken 18.00. Her er fem gode grunde til at være på plads på stadion.

Sæsonens første hjemmekamp

Efter 14 måneders fravær vender 3F Superligaen endelig tilbage til Lyngby Stadion, når AGF gæster Lyngby Stadion i sæsonens første hjemmekamp lørdag aften.

Sæsonen blev skudt i gang i sidste weekend med et snævert nederlag til FC København. Og selvom det ikke blev til point i Parken, var der flere positive takter at tage med videre. Nu venter den første mulighed for at hente point på hjemmebane – og for igen at opleve Superliga-fodbold på Lyngby Stadion.

Historisk opgør nummer 100

Lørdagens kamp bliver historisk.
AGF bliver nemlig den første modstander i Lyngby Boldklubs historie, som vi møder 100 gange i en officiel kamp.

De første 99 opgør har budt på 29 Lyngby-sejre, 29 uafgjorte og 41 AGF-sejre.

Den nye hjemmebanetrøje kommer i aktion for første gang

Lørdag bliver også første gang, Lyngby Boldklubs nye hjemmebanetrøje kommer i aktion på Lyngby Stadion.

Trøjen markerer samtidig Magasins tilbagevenden som hovedpartner og et tæt samarbejde, der trækker tråde tilbage til klubbens storhedstid i 1980’erne og klubbens første danske mesterskaber.

Har du endnu ikke sikret dig den nye hjemmebanetrøje, kan den – sammen med resten af sæsonens merchandise – købes i Fanshoppen på Lyngby Stadion før kampen.

De danske mestre gæster Lyngby Stadion

Der venter en stor opgave, når de forsvarende danske mestre gæster Lyngby Stadion.

AGF kommer fra en uge med en europæisk kvalifikationskamp mod polske Lech Poznań, hvor aarhusianerne spillede sig videre til næste kvalifikationsrunde i Champions League. Opgøret måtte ud i 120 minutter og en efterfølgende straffesparkskonkurrence før århusianerne trak det længste strå.

Sparekassen Danmark Fanzonen vækkes til live igen

Morgendagens kamp starter klokken 18.00 men allerede fra klokken 15.30-17.30 kan man i fanpubben købe drikkevare til gode priser.

Sparekassen Danmark Fanzonen åbner klokken 16.30 byder på aktiviteter for hele familien med blandt andet hoppeborg, pannabane, subsoccer og bordfodbold. Derudover er der mulighed for at få stillet både sulten og tørsten i fanzonens mange boder, inden spillerne løber på banen.

Magasin vil som dagens kamppartner afvikle en pausekonkurrence storskærmene, hvor man kan vinde eksklusive VIP-billetter til en kommende kamp på Lyngby Stadion.

————————————————————————————–

Truppen mod AGF

  • Jonathan Ægidius (GK)
  • Diego Kochen (GK)
  • Oskar Buur
  • Cornelius Allen
  • Mikkel Fischer
  • David Aronsson
  • Renzo Tytens
  • Gustav Fraulo
  • Casper “Dani” Winther
  • Lauge Sandgrav
  • Simon Colyn
  • Asbjørn Bøndergaard
  • Isak Þorvaldsson
  • William Steindórsson
  • Jens Jakob Thomasen
  • Daniel Kristjansson
  • Malik Abubakari
  • Frederik Gytkjær
  • Mathias Hebo
  • Oliver Højer

Vi håber at se så mange kongeblå som muligt på tribunerne, når sæsonens første hjemmekamp sparkes i gang lørdag klokken 18.00.

Du kan købe din billet til kampen på lbk.eventii.dk

FLERE NYHEDER

Startblokken på besøg i Paradiset: Fællesskab på tværs

Lyngby Boldklub henter Nikolaj Wørts i B.93

Lyngby Boldklub lejer Munashe Garananga i FC København