Bliv del af elite miljøet på kvindeholdet

Efter en historisk første sæson og en tidlig oprykning til Sjællandsserien åbner Lyngby Boldklubs kvindesenior nu dørene for nye spillere henover sommeren.

Fra i dag mandag den 8. juni og frem til fredag den 19. juni afholder de kongeblå kvinder åbne træninger for spillere, der ønsker at prøve kræfter med et ambitiøst fodboldmiljø.

Kvindeseniorholdet har siden opstarten etableret sig som en vigtig del af klubbens voksende kvindesatsning. Med fokus på både sportslig udvikling og trivsel ønsker klubben at skabe de bedste rammer for spillere, der drømmer om at udvikle sig i et elitært miljø.

I Lyngby Boldklub bliver der stillet høje krav til især engagement og udvikling på banen. Samtidig er der stor fokus på trivslen, kulturen og mennesket bag spilleren.

De åbne træninger henvender sig til elite spillere, der ønsker at blive en del af et ambitiøst seniorhold og samtidig indgå i et stærkt socialt fællesskab med plads til både personlig og sportslig udvikling.

Er du interesseret i et prøveforløb i perioden, kan du kontakte Head of Women’s Football, Jack Majgaard Jensen, på:

jmj@lyngby-boldklub.dk

FLERE NYHEDER

Jakob Sigurdsson udlejes til Hillerød

Lyngby Boldklub henter ny målmandstræner

TO MÅDER AT SE ÖSTERS-KAMPEN PÅ