Lyngby Boldklub sælger Vendelbo

Vendsyssel FF har i denne sæson lejet Adam Vendelbo i Lyngby Boldklub. Fra sommer skifter den 23-årige kantspiller permanent.

Fra lejeaftale til permanent skifte. Det er status på Adam Vendelbos ophold i Vendsyssel, da den kommende Betinia Liga-klub har købt kantspilleren fri i Lyngby Boldklub.

Vendelbo havde oprindeligt kontrakt med Lyngby Boldklub i en sæson mere, men Vendsyssel FF har sikret sig kantspilleren i en aftale, som sportschef Nicas Kjeldsen finder tilfredsstillende.

“Adam har spillet en flot sæson i 2. division, og både han og Vendsyssel FF havde et ønske om at de skulle fortsætte sammen i Betinia Liga. Og nu har vi fundet enighed om en aftale, som gør, at vi siger farvel og tak til Adam – og fortsat held og lykke i det nordjyske”, siger Nicas Kjeldsen.

Adam Vendelbo spillede to Superligakampe for Lyngby Boldklub.

FLERE NYHEDER

Jakob Sigurdsson udlejes til Hillerød

Lyngby Boldklub henter ny målmandstræner

TO MÅDER AT SE ÖSTERS-KAMPEN PÅ