Nederlag i sæsonafslutningen i Esbjerg

Lyngby Boldklub sluttede søndag sæsonen i Betinia Ligaen af med et 1-2-nederlag på udebane mod Esbjerg fB.

De kongeblå kom ellers bedst fra start og havde overtaget i store dele af første halvleg. Det blev også omsat til en føring kort før pausen, da Tobias Storm bragte Lyngby foran 1-0.

Dermed kunne Lyngby gå til pause med en fortjent føring i sæsonens sidste kamp.

Efter pausen kom Esbjerg dog bedre ud til anden halvleg, og hjemmeholdet fik vendt opgøret med to scoringer af John Kolawole, som sikrede vestjyderne en 2-1-sejr.

Trods nederlaget slutter Lyngby Boldklub sæsonen som vindere af Betinia Ligaen og kan se tilbage på en sæson, der kulminerede med den direkte oprykning tilbage 3F Superligaen.

Søndagens kamp bød samtidig på debut til to af klubbens egne akademispillere. Både Hjalte Froholdt og Nicolai Hjulmand fik deres første officielle minutter på Lyngby Boldklubs førstehold og satte dermed punktum for sæsonen med endnu et stærkt akademiaftryk.

Nu venter sommerpausen, inden forberedelserne til den kommende sæson i 3F Superligaen begynder.

FLERE NYHEDER

Lyngby Boldklub sælger Vendelbo

Kampprogrammet for de første 22 runder

Bliv Superliga-klar: Køb dit sæsonkort nu

Powered by Flash ApS