Lyngby Boldklubs akademi er stadigvæk fire-stjernet

I dag har DBU meldt ud, at Lyngby Boldklub akademi får tildelt fire stjerner af Talentudvalget til licenssperioden 2026/28. Ligesom det skete ved seneste tildeling i 2024.

Stjernerne uddeles på baggrund af en samlet score for syv underliggende parametre, hvor Lyngby Boldklub ligger rigtig højt på ‘produktivitet’ og ‘strategi’, mens ‘faciliteter’ trækker i den stik modsatte retning.

Vi er meget bevidste om, at vores faciliteter ikke er topmoderne og tidsvarende for en klub af Lyngbys kaliber. Det er heldigvis noget, vi har stor fokus på og som vi er i fuld gang med at rette op på. 

Selvom jeg ikke er stolt over vores fysiske rammer og den dårlige karakter i den kategori, er det trods alt bedre, end at vi var blevet ramt på det store strategiarbejde og den sportslige udvikling, vi knokler benhårdt på hver dag, siger akademichef Karsten Stiig Alnor.

Lyngby Boldklub ligger med dagens fire stjerner på en 9.plads over akademier i Danmark i perioden 2026/2028.

Det er vigtigt for selvforståelsen, at vi ligger i top 10. På mandag skal hele stadion fejre, at vi for 1.000 kamp i træk har en akademispiller i startopstillingen på A-holdet, og den fødekæde arbejder vi hver eneste dag benhårdt for at fastholde, siger Karsten Stiig Alnor. 

Overordnet set betyder licenstildelingen, at klubben vil deltage i U15, U17 og U19 Liga i 2026/2027-sæsonen samt i 2027/2028-sæsonen.

FLERE NYHEDER

Nicolai Hjulmand skriver toårig kontrakt med Lyngby Boldklub 

Sommerens opstartsprogram er på plads

Bliv del af elite miljøet på kvindeholdet

Powered by Flash ApS