Lyngby Boldklub hentede tirsdag aften en vigtig 3-1-sejr på udebane mod Hillerød Fodbold i Betinia Ligaen.
Efter en målløs og chancefattig første halvleg satte de kongeblå sig for alvor på opgøret efter pausen, hvor alle fire scoringer faldt.
Kort inde i anden halvleg bragte Asbjørn Bøndergaard Lyngby foran, da han blev sendt i dybden og sikkert sendte bolden i netmaskerne.
Føringen blev fordoblet ti minutter senere, da Gustav Fraulo forsøgte sig fra distancen, og bolden via en afretning fandt vej i nettet til 2-0.
dLyngby fortsatte det intensive pres, og efter en god times spil blev Frederik Gytkjær sendt på banen og ligaens topscorer skulle ikke bruge lang tid på at sætte sit præg på kampen og gjorde det til 3-0 efter 78 minutter.
Hjemmeholdet fik reduceret kort tid efter, men Lyngby bevarede kontrollen i slutfasen og sikrede dermed alle tre point
Med sejren har Lyngby nu otte point ned til Hvidovre på 2. pladsen.
Næste kamp er på fredag d. 24/4 klokken 19.00.
Køb din billet til kampen på http://lbk.eventii.dk