Generalprøven mod Hillerød spilles på Gentofte Idrætspark

Vinterens sidste træningskamp inden sæsonstart er blevet flyttet fra Hillerød og spilles nu i Gentofte Idrætspark.

Kampen fungerer som holdets generalprøve inden forårssæsonen indledes i næste uge, og er dermed holdets sidste mulighed for at finpudse detaljerne før Kolding IF kommer på besøg d. 27. februar.

Kampen fløjtes i gang klokken 13.00, og der er gratis adgang for alle fans, som dermed får en oplagt mulighed for at se holdet i aktion inden turneringsstart.

Det er anden gang i denne pre-season, at Lyngby Boldklub spiller i Gentofte Idrætspark. Senest dannede stadion rammen om januars træningskamp, hvor Lyngby leverede en stærk præstation og besejrede svenske Mjällby AIF med 3-0.

FLERE NYHEDER

LYNGBY ER TILBAGE I SUPERLIGAEN

Historisk aftale mellem Magasin og Lyngby Boldklub

Nederlag til Hillerød udsætter oprykningen