Transferupdate: Står et godt sted

Sportchef Nicas Kjeldsen giver her et lille indblik i transferaktiviteten i vinduet, der lukker den 2. februar.

Der har været travlt i klubhuset de seneste uger, og sportschef Nicas Kjeldsen havde håbet, det skulle være anderledes.

”Vi ligger nummer 1 med et ungt hold, der har præsteret godt, så der var og er en naturlig interesse for flere af vores profiler, men vi har afvist flere bud. Som i casen med Gustav kan det blive svært for os at sige nej, for det er også en fodboldforretning, vi driver, men med 10 dage tilbage af vinduet, så skal det virkelig være godt, hvis vi skal sende flere ud,” siger Nicas Kjeldsen og fortsætter:
”Vi er okay-tilfredse med vinduet indtil nu, og vi er glade for, at vi fik lukket en god erstatning for Gustav så hurtigt, som vi gjorde. I front har vi med Asbjørn fået tilført flere mål til holdet, så jeg synes, vi står et godt sted,” siger han og fortsætter:
”Vi har ikke lukket vinduet endnu, men som sagt, så håber jeg, at vi er færdige med at sende folk ud, så dermed afslører jeg også, at vi fortsat er på udkig efter den sidste brik,” siger Kjeldsen med et smil.

Sportschef Nicas Kjeldsen fortæller slutteligt, at Lyngby Boldklub i forbindelse med salget af Tochi Chukwuani har skrevet under på en fortrolighedsklausul om indholdet af kontrakten, og han kan derfor ikke udtale sig om videresalgsklausuler og størrelsen heraf.
”Det jeg kan sige, det er, at vi er glade for, at Tochi valgte at forlænge og ikke forlod os på en fri transfer, men ikke mindst på det personlige plan, så er vi glade for at se, at Tochi har fortsat sin udvikling og er i gang med at forløse det store potentiale, han har.”

Til træning i sidste uge pådrog unge William Steindorsson sig desværre et brud i foden, og han er derfor sammen med Tobias Storm ukampdygtig den kommende tid.

Luca Racic havde kontraktudløb ved årets udgang, men han træner pt. med i Lyngby Boldklub.

Til morgendagens træningskamp mod Mjällby AIF har vi prøvespiller Louis Larsen med, mens også flere U19-spillere er med i truppen.

Tilgange:
Asbjørn Bøndergaard (Silkeborg IF)
Renzo Tytens (Club Brugge)
Neil Pierre (Leje fra Philadelphia Union)
Jonathan Otoa (tilbage fra leje i Næstved)

Afgange:
Jesper Cornelius (IK Start)
Oliver Klemensen (07 Vestur)
Gustav Mortensen (Standard Liége)
Johan Meyer (IK Start)

Bliv klar til sæsonstart – køb dine early bird billetter til kun 50 kr. til kampen mod Kolding IF den 27. februar kl. 19.00 på Lyngby Stadion. Klik her. 

FLERE NYHEDER

På Cypern trænes også det mentale

Tidligere Lyngby-spiller vender hjem

Sparekassen Danmark bliver hovedpartner for Lyngby Boldklubs kvindehold