Lyngby Boldklub tager endnu et vigtigt skridt for kvindefodbolden og nu kan du blive en del af rejsen fra dag 1. Torsdag den 29. januar starter vi nemlig op med den første åbne træning for vores nye kvindeseniorhold, og den første måned er træningen åben for alle spillere, der har lyst til at prøve sig af i vores nye elitemiljø.
Uanset om du kommer med masser af erfaring, eller bare har lyst til at finde et ambitiøst fællesskab med stærk klubkultur, så vil vi gerne se dig på banen.
Sted: Lyngby Stadion
Dato: Torsdag d. 29. januar
Tid: Kl. 16:30 – 18:00
Den første måneds tid er træningen åben, så du kan komme og mærke tempoet, energien og forventningerne.
Det nye kvindeseniorhold bliver et vigtigt led i klubbens samlede satsning på kvindefodbolden, og allerede i marts venter den første turneringskamp i Serie 1. Det her handler ikke kun om at skabe et fodboldhold. Det handler om at bygge et miljø, hvor ambition og fællesskab går hånd i hånd og hvor du som spiller får muligheden for at udvikle dig i en klub med stolte traditioner.
Tilmeld dig åben træning
Vil du med? Så er næste skridt enkelt!
Tilmeld dig åben træning via formularen på siden her.
Du kan holde dig opdateret om kvindeholdet via vores Instagram. Følg os her.