Lyngby Boldklub skriver kontrakt med Johannes Jepsen

Lyngby Boldklub har skrevet kontrakt med den offensive U18-spiller Johannes Jepsen, der kommer til klubben fra HIK. Johannes er en spiller med naturlige kompetencer og evner foran mål, der samtidig altid arbejder stenhårdt og i holdets tjeneste.

Johannes har i sin tid i HIK markeret sig som en talentfuld fodboldspiller, hvor han allerede har spillet flere kampe for førsteholdet. Der træder dermed en dygtig spiller ind på Lundtoftevej med begge ben plantet på jorden og en stor ambition om, i fællesskab, at sætte endnu mere skub i udviklingen.

Akademichef Marcus Oxe udtaler om aftalen:

“Johannes er en spændende offensiv spiller, som både kan assistere- og score mål. Han arbejder hårdt, er nysgerrig og kommer med en rigtig god tilgang til træning og kamp. Vi glæder os til at fortsætte hans udvikling i Lyngby Boldklub.”

Lyngby Boldklub ønsker Johannes stort tillykke med kontrakten og ser frem til samarbejdet.

FLERE NYHEDER

Hjælp os med at gøre stadionoplevelsen endnu bedre

Jack Majgaard skal lede Lyngbys kvindefodboldprojekt

Juleåbningstider i fanshoppen