Foto: Fodboldbilleder.dk

Lyngby-talenter i aktion på ungdomslandsholdene

Flere af Lyngby Boldklubs unge talenter har i den seneste landsholdspause været i aktion for deres respektive ungdomslandshold – og de kongeblå leverede flere gode præstationer i den rød-hvide trøje.

U16-landsholdet spillede to testkampe mod Tyskland, hvor Gustav Gravgaard var med i begge opgør.
I den første kamp, der endte 1-1, fik han de sidste 10 minutter, mens han i det andet opgør spillede en solid time på banen. Her måtte Danmark dog se sig slået af tyskerne.

For U17-landsholdet var Rilke Thomsen en del af truppen i to tætte testkampe – også mod Tyskland.
I den første kamp fik han en halv times spilletid, og Danmark kunne rejse hjem med en 1-0-sejr. I kamp to spillede Rilke 70 minutter, men her trak tyskerne det længste strå med en 1-0-sejr.

Abdullah Aslani havde en travl samling med Nordmakedoniens U17-landshold, hvor han var i aktion i tre kampe. Han spillede fuld tid mod både Portugal og Belgien, og fik desuden 30 minutter mod Letland. En stærk omgang international erfaring mod nogle meget dygtige ungdomsnationer.

Også Jakob Sigurdsson var i landsholdsaktion, da han repræsenterede Islands U19-landshold i løbet af samlingen. Her fik han minutter i tre kampe mod Rumænien, Andorra og Finland.

Foto: Fodboldbilleder.dk ©️

FLERE NYHEDER

Hjælp os med at gøre stadionoplevelsen endnu bedre

Jack Majgaard skal lede Lyngbys kvindefodboldprojekt

Juleåbningstider i fanshoppen