Fredag den 21. november er det tid til årets sidste hjemmekamp på Lyngby Stadion, når Esbjerg kommer på besøg klokken 19.00. Og det bliver en aften ud over det sædvanlige!
Nyt stemningsafsnit indvies
Vi har længe set frem til at kunne præsentere det nye stemningsafsnit, og nu er dagen endelig kommet. Sæderne er væk, ståpladserne er på plads, og afsnit F står klar til at tage atmosfæren på Lyngby Stadion til det næste niveau.
For at markere indvielsen holder vi fanbar i det nye stemningsafsnit med billige drikkevarer fra klokken 16.30 til 18.00.
Aktiviteter i Sparekassen Danmark Fanzonen
Som altid byder Sparekassen Danmark Fanzonen på alle de aktiviteter, I kender og elsker. Der er underholdning for hele familien, så kom gerne i god tid og vær med til at skabe den rette stemning inden kampstart.
Afterparty i klubhuset
Efter slutfløjt kan du runde aftenen af på 2. sal i klubhuset, hvor vi holder afterparty.