Gustav Fraulo åbnede med et drømmemål, og tre minutter senere udbyggede Frederik Gytkjær efter et langt indkast fra Gustav Mortensen, og en flot detalje fra topscoreren selv. De to scoringer lagde fundamentet til en 2-1 sejr over AaB, hvor De Kongeblå viste effektivitet før pausen og disciplineret forsvarsspil efter.
Første halvleg
Lyngby startede med god energi og initiativ, men det var mest lige ved og næsten i det første 15 kvarter. I det 17. minut leverede Luka Racic en imponerende glidende tackling, til stor applaus fra fansene, da AaB ellers havde spillet sig fri ned mod mål. Sekunder senere erobrede Gustav Fraulo bolden højt ved AaB-feltet, trak ind i banen og sendte kampens første afslutning inden for rammen af sted.
De Kongeblå byggede på. Oskar Buur viste teknisk overskud, da han vippede bolden over en modstander, spillede et-to med Lauge Sandgrav og afsluttede selv i feltet. Afslutningen blev blokeret, Mortensen samlede op og fik også sit forsøg afvist – inden Fraulo fik tredje chance, men heller ikke denne gang fik Lyngby bolden i nettet.
Få minutter senere var De Kongeblå igen på spil, denne gang fra et hjørnespark. Simon Colyn fandt Racic ved forreste stolpe, men afslutningen gik forbi mål. Kort efter blev Ægidius testet for første gang, da Helenius forsøgte sig lige uden for feltet, men keeperen viste sikre hænder.
Så kom kampens første mål. I det 32. minut modtog Gustav Fraulo bolden fra Peter Langhoff, vendte elegant rundt om sin oppasser og trak ud til sit højreben. Med et kraftfuldt spark fra distancen udplacerede han AaB-keeperen i det fjerneste hjørne til 1-0.
Tre minutter senere øgede Frederik Gytkjær føringen. Efter et langt Mortensen-indkast modtog han bolden i feltet, og med sin førsteberøring vippede han den elegant ind mellem to AaB-forsvarere og afsluttede sikkert tæt under mål. 2-0 til Lyngby.
Kort før pausen var De Kongeblå tæt på igen, da Peter Langhoff efter oplæg fra Sandgrav tog chancen fra distancen og tvang Vincent Muller i AaB målet til at vippe bolden over overliggeren.
Anden halvleg
AaB kom stærkt ud fra pausen og reducerede hurtigt. I det 46. minut reddede Ægidius først et forsøg fra Oliver Ross, men riposten endte hos Kelvin John, der sparkede bolden i mål til 2-1.
Få minutter senere kom Racic i vejen for et fladt AaB-indlæg, og afværgede en sand mareridtsstart på anden halvleg.
Halvlegen fortsatte med AaB i boldbessidelse og i det 77. minut headede Tobias Storm væk på stregen ved et hjørne i det 77. minut.
Lyngby forsøgte at lukke kampen. Efter flot kombinationsspil med Lauge Sandgrav blev Fraulo sendt til baglinjen og slog et indlæg til bagerste stolpe, hvor indskiftede Isak Þorvaldsson desværre ikke fik ordentlig træf på sin flugter. Kort efter samlede Lauge en nedfaldsbold op og afsluttede selv, men forsøget blev blokeret.
AaB pressede i slutfasen, men Jonathan Ægidius stod sikkert og reddede et langskudsforsøg i det 86. minut. I tillægstiden leverede Peter Langhoff to vigtige indgreb, og Ægidius reddede endnu en afslutning i de sidste sekunder.
Lyngby kunne dermed notere sig for en vigtig sejr efter en stærk første halvleg og vigtige defensive aktioner efter pausen.
Kampfakta:
32´ Gustav Fraulo (Assist: Peter Langhoff)
35´ Frederik Gytkjær (Assist: Gustav Mortensen)
46´ Kelvin John
Tilskuerantal:
3382
Start 11:
1 Jonathan Ægidius (GK)
2 Oskar Buur
4 Luka Racic (45+3´ gult kort)
7 Simon Colyn
14 Lauge Sandgrav
18 Jesper Cornelius
19 Gustav Fraulo (43´ gult kort)
22 Peter Langhoff
24 Tobias Storm
25 Gustav Mortensen
26 Frederik Gytkjær (MOTM) (57´ gult kort)
Bænken:
31 Anton Mayland (GK)
3 Django Warmerdam
6 Bror Blume (90+1´ ind i stedet for Fraulo)
10 Isak Þorvaldsson (69´ ind i stedet for Gytkjær)
11 Magnus Warming
13 Casper ‘Dani’ Winther (69´ind i stedet for Colyn)
16 Johan Meyer
17 William Steindorsson (79´ ind i stedet for Cornelius)
20 Mathias Kaarsbo