“Vi kom ud med selvtillid og intensitet, fik to hurtige mål og satte tonen.” Colyn fik i dag sit første mål i den kongeblå trøje – og så med familien fra Canada på lægterne. Nu vil han tage presset og energien med videre til pokalkampen på onsdag mod FCK. ⚡️
Lyngby Boldklub vandt 4–0 over HB Køge, og canadiske Simon Colyn nettede for første gang på Lyngby Stadion. Efter kampen satte han ord på starten, målet og blikket mod onsdagens kamp mod FCK.
“Tillykke med sejren. Hvordan var det at spille i dag?”
Det var rigtig dejligt. Vi kom ud med selvtillid og intensitet i de første minutter. Vi var fokuserede og fik de to første mål hurtigt – inden for de første 15–20 minutter – og det satte tonen for resten af kampen.
Du scorede dit første mål for Lyngby på stadion i dag. Hvordan var den oplevelse?
Fantastisk. Det var fedt med al støtten fra tribunerne – og min familie var på besøg fra Canada, så det gjorde det ekstra særligt.
Hvad kan I tage med videre herfra frem mod FCK på onsdag?
Vi spiller med en anderledes – og højere – intensitet i de seneste kampe. Vi presser meget, vinder bolden højt i modstanderens halvdel og spiller med selvtillid. Fortsætter vi sådan, kan vi levere en rigtig god præstation på onsdag.
Bliver familien i Danmark lidt endnu, når nu du scorer, mens de er her?
De er faktisk allerede på vej i lufthavnen og måtte gå få minutter før slutfløjt på grund af deres fly. Men de kommer snart igen – forhåbentlig til endnu flere mål.