Masser af mål og gode præstationer i weekendens akademikampe

Lørdagen på Lundtoftevej var fyldt med akademifodbold, da alle hold fra U13 – U19 var i aktion på hjemmebane. Der blev spillet kampe helt fra klokken 10:00 til klokken 15:00, og der var masser af mål og god underholdning undervejs.

U15 og U19 spillede tætte kampe mod AaB, der endte henholdsvis 2-2 og 2-3. Målscorerne for U19 blev William Brink og Aksel Jørgensen, der fik sin debut på klubbens førstehold et par dage forinden.

U17 leverede en meget solid præstation, hvor de slog AaB med 4-0 og generelt dominerede på både spil og chancer. Rasmus Andersen leverede først to scoringer, inden August Myrwick gjorde det samme i kampens sidste ti minutter. Begge hans aktioner kom fra venstre side, hvor han gik ind i banen og resolut sparkede bolden ind. De flotte mål kronede en meget solid indsats af U17-gruppen.

U13 og U14 spillede også gode kampe om formiddagen mod HIK, hvor U13 blandt andet fik netmaskerne til at blafre hele syv gange.

For de ældste hold følger en fuld træningsuge inden FC Midtjylland kommer på besøg lørdag for at spille mod U17 og U19. Både U13, U14 og U15 skal spille turnering i Gentofte fra fredag til søndag.

Målene fra U17-opgøret kan ses herunder:

Foto: Kristian Sandal, Fotografsandal.dk

FLERE NYHEDER

Transferupdate: Står et godt sted

Pierre er på plads for Lyngby

Cheftræner på plads for Lyngbys kvinder