Transfervinduet nærmer sig sin afslutning – og vi inviterer medlemmer af ‘De Kongeblå Hjerter’ med helt ind bag kulissen.
Mandag den 1. september kl. 18.00–20.00 samles vi i Carl Ras Loungen på Lyngby Stadion til en eksklusiv Transfer Deadline Day-aften for De Kongeblå Hjerter. Alle medlemmer af De Kongeblå Hjerter kan desuden tage én ven med. I kan glæde jer til et stærkt program der giver et helt unikt indblik i maskinrummet i Lyngby Boldklub – og hvem ved, måske kommer der transferaktivitet i løbet af aftenen.
Aftenens program (foreløbigt)
- Sportschef Nicas Kjeldsen: status på til- og afgange i vinduet.
- Udvalgte spillere: forventninger til sæsonen.
- Direktør Andreas Byder: opdatering på samarbejdet med Philadelphia Union og status på stadionbyggeriet.
- Forplejning: stegt flæsk ad libitum og drikkevarer ad libitum.
Sådan kommer du med
- Har du ikke et sæsonkort til Lyngby Stadion i forvejen:
- Gå til lbk.eventii.dk og køb et abonnement til De Kongeblå Hjerter
- Har du et sæsonkort og skal det opgraderes til De Kongeblå Hjerter:
- Skriv til kundeservice@lyngby-boldklub.dk for at blive opgraderet
Bemærk: Programmet kan justeres løbende afhængigt af aktiviteten i transfervinduet.