Når Lyngby Boldklub lørdag den 23. august kl. 13.00 tager imod AC Horsens, bliver der samtidig afviklet cykelløb rundt om stadion, hvorfor vi opfordrer alle til at tage tålmodighedshatten på sammen med den kongeblå trøje, komme i god tid og så vidt muligt benytte offentlig transport eller hoppe på cyklen.
Herunder kan du se ruten, der lørdag fra kl. 8.00-18.00 bliver kørt cykelløb på, og du kan også se de tre steder, hvor det er muligt at krydse ruten.
LYNGBY FANS
Som Lyngby-fan anbefaler vi, at du krydser vejen ved Haveforeningen eller Gyrithe Lemches vej.
Du kan kun komme til indgangen ved at benytte vejen ved Haveforeningen eller stien via træningsbanerne.
Du kan ikke komme gennem bommen eller via indgangen til svømmehallen.
HORSENS FANS
Som Horsens-fan anbefaler vi, at du parkerer på en af de afmærkede områder (som vist længere nede) og går op langs badeparken og krydser ruten ved bommen foran stadion.
VIP-GÆSTER
Som VIP-gæst skal du som altid benytte adgangen via Badeparken, hvor du dog ikke kan parkere.
Se mere information om parkeringsområder længere nede.
PARKERINGSMULIGHEDER
De røde områder på billedet herunder kan som altid bruges til parkering på lørdag. Vær opmærksom på, at nogle områder er betalingsparkering.
Der kan ikke parkeres i Badeparken, på Lundtoftevej eller de andre veje, der grænser op langs stadion som normalt.
SHUTTLEBUS
Lyngby Boldklub har indsat shuttlebus fra hovedindgangen til DTU med drop off på hjørnet af Akademivej og Lundtoftevej, og derefter med passage via Haveforeningen.
YDERLIGERE INFORMATION:
Se mere om ruten her.
Læs mere stadioninformation her.
Køb billet til kampen her.
Læs kommunens trafikinformation her.