Lyngby klar til Hvidovre-duel

Søndag eftermiddag danner Lyngby Stadion rammerne om et særdeles interessant opgør i 1. division, når Hvidovre IF kommer på besøg hos De Kongeblå.

Kampen sparkes igang klokken 14.00, og der er som vanligt rigeligt med grunde til at besøge Lyngby Stadion. Fanbaren åbner allerede 11.30 for de mest stemningsskabende, mens dørene til Sparekassen Danmark Fanzonen åbner 12.30. Her kan du runde sommerferien af med familien, og glæde dig til blandt andet gratis slush-ice fra 12.30-13.00, de sidste sommerferieaktiviteter, små konkurrencer og gode skoletilbud i vores nye fanshop!

De to hold på banen mødtes i pre-season, hvor Hvidovre gæstede Lyngby Stadion med deres nye cheftræner Martin Retov i spidsen. Ved den lejlighed vandt Lyngby overbevisende med 4-1 i en kamp, hvor det var tydeligt at Hvidovre var igang med mange nye idéer. Søndagens gæster regnes for en af de sikre kandidater til oprykningsspillet i foråret, og Retovs tropper fik da også hevet et fint point hjem i sidste runde med 0-0 mod AC Horsens.

Cheftræner Morten Karlsen har udtaget 21 spillere til kampen, og skal således vælge en enkelt fra inden kampstart. Med i 1-divisions-kamptruppen er for første gang i denne sæson er tilbagevendte Casper ‘Dani’ Winther og Michael Opoku. Førstnævnte har brugt det meste af sommeren med at komme tilbage fra en skade, der ramte ham i slutningen af sidste sæson. ‘Dani’ var for første gang på banen i tirsdagens pokalsejr mod FC Helsingør, og er altså nu også klar til minutter i 1.division. Ud af truppen i forhold til sidste rundes opgør mod Aarhus Fremad glider midtbanespiller Mathias Kaarsbo, der tæller i alt 13 spillere af egen avl.

Truppen:
1 Jonathan Ægidius (GK)
21 Oskar Snorre (GK)
2 Oskar Buur
4 Baptiste Rolland
5 Mihajlo Ivančević
6 Bror Blume
8 Mathias Hebo
10 Ísak Snær Þorvaldsson
11 Magnus Warming
13 Casper ‘Dani’ Winther
14 Lauge Sandgrav
15 Michael Opoku
16 Johan Meyer
17 William Steindorsson
18 Jesper Cornelius
19 Gustav Fraulo
22 Peter Langhoff
24 Tobias Storm
25 Gustav Mortensen
26 Frederik Gytkjær
29 Nikolai Baden

FLERE NYHEDER

Værestedet har fået stor kaffedonation

Akademi camp i uge 7

Sparekassen Danmark forlænger og bliver hovedpartner