Sæsonens første hjemmekamp sparkes i gang fredag kl. 19.00. Fanbaren åbner tidligt – og efter kampen fortsætter vi med afterparty i Sparekassen Danmark Fanzonen.
Fredag d. 25. juli byder vi velkommen til årets første hjemmekamp, når Lyngby BK møder B.93 på Lyngby Stadion kl. 19.00. Vi gør det til en fuldendt fredagsoplevelse med kolde drikke, musik og masser af aktiviteter før, under og efter kampen.
Fanbaren åbner tidligt med billige drikkevarer, musik, beer pong, bordfodbold og cornhole. I Sparekassen Danmark Fanzonen går vi all in med DJ, housewarming i Fanshoppen, Mikkeller Ølhus, FOG-hoppeborg, pannabur, fodboldpool og meget mere. Med andre ord: alt det, der gør Lyngby Stadion til Danmarks bedste stadion.
Efter slutfløjt er der ingen grund til at skynde sig hjem – vi holder efterkampshygge i fanzonen, så vi kan runde aftenen af i kongeblåt selskab.
Kom i god tid, tag venner og familie med, og lad os fylde tribunerne fra første sekund.
