I transfervinduet er det normalt, at spillere kommer til lægetjek og prøvetræning på Lundtoftevej, uden at det bliver omtalt bredt. Men da der har været stor international opmærksomhed omkring Nathan Tjoe-A-Ons besøg i denne uge gør vi en undtagelse.
Nathan Tjoe-A-On kom hertil med henblik på at indgå en kontrakt med Lyngby, men selv om lægetjekket var bestået, blev parterne onsdag enige om, at der ikke var tale om det rigtige match. Derfor er Nathan rejst videre uden kontrakt, og vi ønsker ham held og lykke med at finde det rigtige.