Fanbussen er udsolgt

Der opstod klapsalver, da spillertruppen her til morgen fik besked på, at fanbussen til Esbjerg på søndag allerede er udsolgt, og derfor kvitterer de nu med kage og slush ice fra KonditorBager Bagsværd til de loyale kongeblå fans, der tager på langfart til det vestjyske.

Anfører Mathias Hebo har svært ved at skjule sin begejstring over den solide opbakning:
”Det er virkelig dejligt at vide, at de kommer så talstærkt over og bakker os op til den første kamp her midt i sommerferien. Det tager jeg hatten af for, og derfor vil vi gerne sørge for, at de får lidt sukker med, før de høvler alle bajerne,” smiler Mathias Hebo og slutter:
”Men jeg håber altså, at de også får bajer, for så synger de altid lidt højere. Jeg håber, at vi kan give dem en god tur hjem også.”

Kampen på Blue Water Arena fløjtes op søndag kl. 15.00.

FLERE NYHEDER

Lejligheder søges

Storm skulderopereret

Cornelius solgt til IK Start