Akademisæsonen starter igen på mandag for de ældste hold, og blandt de tilbagevendende spillere er der allerede en kongeblå udtagelse til U17-landsholdet. Venstrebacken Rilke Thomsen skal nemlig med til den første U-landholdsaktivitet den 30. juli, når der skal spilles turnering mod de øvrige skandinaviske lande.
Der venter i alt tre kampe mod Norge, Finland og Sverige, som afvikles i Otterup og Billund. Kampene spilles d. 1., 3. og 6. august.
Rilke deltog ved flere samlinger med U16-landsholdene i den forgangne sæson og er altså fortsat en del af den rød-hvide gruppe på årgang 2009. Stærkt gået af Lyngby-forsvarsspilleren, der får en flot start på fodboldåret.
Vi glæder os til at følge med i de skandinaviske opgør og håber på en fantastisk turnering for Rilke.