3-1 sejr i opstartens sidste træningskamp

Lyngby Boldklub slog AC Horsens 3-1 i sommeropstartens sidste træningskamp. Kampen der varede 3 x 45 min. bød på uofficiel debut til Ivančević & Þorvaldsson, et hav af gule kort, tre røde kort og 1 brændt straffespark – samt en iskold Mathias Kaarsbo, der afgjorde kampen i de sidste 45 min.

Nervøs indledning – stolpeskud og afbrændere

Gæsterne startede skarpest og havde en stor chance som gik på stolpen efter 11 minutter, mens en Horsens-scoring kort efter blev annulleret for offside. Lyngby kom bedre med i kampen efter 20 min. og svarede igen med en stor chance til Cornelius efter flot forarbejde af Fraulo, mens Hebo prøvede sig af fra distancen.

Straffesparksdrama og føringsmål

Midtvejs i halvlegen fik Gustav Mortensen tilkæmpet sig kampens første straffespark, men Gytkjær måtte se sit forsøg reddet. Små ti minutter senere blev vores nye islandske angriber, Ísak nedlagt af Horsens-keeperen – nyt straffespark, og denne gang sendte Gytkjær sikkert bolden i nettet til 1-0.

Kort efter pausen fik Baptiste Rolland sit andet gule kort for at sparke bolden væk. For at sikre kvalitet i træningskampen var det aftalt på forhånd at man kunne spille videre 11 mod 11. Malthe Henriksen kom derfor ind i stedet for. I perioden efter det røde kort, brændte det på hos keeper Ægidius, men han holdte stand på to store Horsens muligheder. I den resterende periode af de første 90 min. stod der Lyngby på det meste bl.a. med gode muligheder til Warming og Opoku.

Kaarsbo afgjorde kampen i de sidste 45 min.

Der var kun spillet et par minutter efter der blev taget hul på den sidste halvleg før Mathias Kaarsbo kom på tavlen. Et flot angreb af Lyngby, hvor Vendelbos forarbejde endte for fødderne af Kaarsbo der resolut sparkede bolden i kassen. Ti minutter senere pandede selvsamme Kaarsbo, Langhoffs indlæg ind til 3-0.

Efter en lang periode præget af de mange udskiftninger måtte Lyngby ned i ti mand, da Meyer modtog sit andet gule kort i det 116. minut for at stoppe en potentiel Horsens mulighed. Horsens fik reduceret på et hjørnespark, men sejren var aldrig i fare.

Minut Hændelse
39’ 1-0 Gytkjær (straffe)
50’ Rødt kort: Rolland (2×gult, Lyngby)
93’ 2-0 Kaarsbo (Assist Vendelbo)
102’ 3-0 Kaarsbo (Assist Langhoff)
116’ Rødt kort: Meyer (2×gult, Lyngby)
132’ 3-1 Galdur (Horsens)
133’ Rødt kort: Galdur (2×gult)

Start 11

Ægidius – Buur, Rolland, Ivancevic, Mortensen – Hebo, Sandgrav, Fraulo, Cornelius – Þorvaldsson, Gytkjær.

_____________

Næste opgave er sæsonpremieren på udebane mod Esbjerg fB, søndag d. 20. juli kl. 15:00 – vi ses i Esbjerg!

FLERE NYHEDER

Klingenberg slutter sig til det kongeblå netværk

VI HAR BRUG FOR DIN STEMME PÅ LYNGBY STADION

Tømrerlærling og akademispiller