Akademiet afholdte fælles forældremøde

Torsdag aften bød på et nyt tiltag på akademiet, da en del af afslutningen på sæsonen indebar et fælles møde med forældre på tværs af akademiets seks hold. Fanzonen på Lyngby Stadion blev først åbnet med Lyngby-pølser på grillen og drikkevarer. Derefter gik turen til Carl Ras-loungen, hvor resten af programmet løb af stablen.

Talentchef Marcus Oxe åbnede aftenen og gjorde kort status på akademiet og vejen frem i næste sæson. Herefter gav han bolden videre til advokat Frederik Bruhn. Frederik er en del af advokatfirmaet DAHL, der er sponsor for klubbens akademi, og han kunne fortælle om sine erfaringer fra fodboldverdenen med agentkontakt, kontrakter og transfers.

Klubbens direktør Andreas Byder sluttede aftenen af med et oplæg, der både kom omkring strategi, akademiet, stadionprojekt og status efter nedrykningen til 1. division.

Udover et ønske om at runde året godt af, var ambitionen også at bringe forældrene tættere på klubben og den kommende sæson. En af de ting, der blandt andet blev nævnt var, at der efter sommer forventes at blive sammensat et forældreråd på akademiet, der forhåbentlig kan styrke samarbejdet mellem klubben og hjemmet endnu mere.

I denne weekend afsluttes sæsonen også sportsligt, når de sidste kampe spilles helt fra U12-U17.

FLERE NYHEDER

Bodpersonale søges

Praktikant til Events & Marketing (efterår 2025)

ISAK: GODE 45 MINUTTER I BENENE

0
    0
    Din kurv