Buur: “Vi skal rykke op.”

Oskar Buur har forlænget sin aftale med yderligere et år, så den rutinerede back er hos Lyngby Boldklub frem til sommeren 2027.

Sportschef Nicas Kjeldsen siger om forlængelsen med Oskar Buur:
“Vi er glade for, at vi har fået Buur i gang på en så god måde, at han var en profil for os i foråret, og det er vi sikre på, at vi kan bygge endnu mere på sammen, men mest af alt så er vi glade for at få de spillere med videre på rejsen, der virkelig vil brænde igennem for Lyngby Boldklub, så vi har det rigtige hold, der kan rykke op igen, og det vil Buur,” siger Nicas Kjeldsen.

Oskar Buur kom til Lyngby Boldklub i vinter, og han er landet godt på Lundtoftevej.
“Vi har én ting, vi skal. Det er at rykke op, og det vil jeg gerne være en del af. Det føler jeg, at vi har spillerne til, og klubben er klar til, at det er det, vi skal,” siger Oskar Buur og fortsætter:
“Jeg føler først lige, jeg er kommet i gang. Det er lang tid siden, jeg har spillet kontinuerligt, og der føler jeg, at Lyngby er et godt sted for mig at være, og jeg synes, jeg skal fortsætte det arbejde, jeg kom her for, og det betyder, at vi skal rykke op igen til sommer.”

Jagten på oprykning starter den 20. juli ude mod Esbjerg fB, mens første hjemmekamp er den 25. juli mod B93 på Lyngby Stadion.

Køb billet til kampen her. 

FLERE NYHEDER

Bodpersonale søges

Praktikant til Events & Marketing (efterår 2025)

ISAK: GODE 45 MINUTTER I BENENE

0
    0
    Din kurv