Vi kan i dag med stolthed fortælle, at det netop er offentliggjort, at Lauge Sandgrav, Michael Opoku og Gustav Mortensen skal med det danske landshold til det uofficielle U20-VM i Toulon i Frankrig, og Mathias Kaarsbo skal spille EM i Rumænien med U19-landsholdet.
Sportschef Nicas Kjeldsen har modtaget beskeden om de fire talenters landsholdsudtagelser med stolthed.
“Det er en fortsat blåstempling af det talentudviklingsarbejde, vi laver i Lyngby Boldklub, og det skaber altid både glæde og stolthed, når vi sender spillere til de danske landshold. Det ligger i vores strategi og DNA, at vi udvikler talenter på øverste hylde,” siger Nicas Kjeldsen, der fortsætter:
“For Lauge og Michaeler det kulminationen på en sæson, hvor de begge har spillet mere seniorbold og taget deres plads i vores førsteholdstrup, mens det for Gustavs vedkommende er kulminationen på et lejeophold, der har givet ham værdifuld erfaring,” fortæller Kjeldsen, der slutter med ord om Mathias Kaarsbo:
“Kaarsbo har flyttet sig i den rigtige retning gennem en længere periode, hvilket senest blev honoreret med Superliga-debut i weekenden og en fremtid, hvor han er tættere på førsteholdet. Vi kommer til at følge dem tæt i de rød-hvide farver og krydser fingre for Danmark.”
Kampprogram for U20-landsholdet:
Mexico vs. Danmark 04.06.2025 Stade Parsemain, Fos-sur-Mer. KO: 17:30
Danmark vs Congo 07.06.2025 Parc des Sports d’Avignon, Avignon. KO: 17:30
Danmark vs Japan 10.06.2025 Stade De Lattre de Tassigny, Aubagne. KO: 14:00
Kampprogram for U19-landsholdet:
Spanien vs. Danmark 13.06.2025 Giulesti Stadium, Bukarest. KO: 17.00
Danmark vs. Montenegro 16.06.2025 Giulesti Stadium Bukarest. KO: 17.00
Danmark vs. Rumænien 19.06.2025 Stadionul Arcul de Triumf: KO: 19.00
(Opgivet i dansk tid)