U14 og U15 er klar til pokalfinaler på søndag

Søndag kan blive en fed dag for akademi-holdene i Lyngby Boldklub, når både U14 og U15 skal spille pokalfinale på Birkerød Stadion. Det bliver med garanti to spændende opgør, hvor der selvfølgelig er ekstra meget på spil.

U14 møder AB i deres finale kl. 14:00. Årgang 2011 har haft en stærk pokalsæson og har undervejs i turneringen elimineret Lundtofte, Slagelse, Brøndby og senest HB Køge, som blev besejret hele 8-0 i en flot semifinale. Finalen på søndag bliver samtidig en mulighed for revanche, efter at holdet tabte pokalfinalen sidste år.

Kl. 16:00 er det U15’s tur, når de forsvarende pokalmestre fra årgang 2010 møder Brøndby i en ægte topkamp. Årgang 2010 skal forsøge at forsvare titlen, som de vandt i U14-året på netop Birkerød Stadion sidste år. Deres vej til finalen har budt på sejre over Greve, FC Helsingør, Nykøbing FC og AB – sidstnævnte i en dramatisk semifinale, der blev afgjort på straffespark hjemme på Lundtoftevej.

Finalerne bliver helt sikkert en særlig oplevelse, og det er fuldt fortjent, at begge hold har spillet sig hele vejen dertil. En virkelig stærk bedrift, som med garanti giver en værdifuld oplevelse til spillerne. Begge hold er klar og glæder sig til at spille på en dag, hvor slutresultatet betyder lidt mere end det plejer.

Med kampene placeret lige efter hinanden, og på samme bane, er der rig mulighed for at komme og støtte begge mandskaber og bidrage til stemningen, når de kongeblå talenter skal forsøge at spille pokalen hjem til Lyngby.

Finalerne spilles søndag den 26. maj på Birkerød Stadion. U14 spiller kl. 14:00, og U15 følger op kl. 16:00.

Held og lykke til de to hold!

Bronze til U20-landsholdet

Akademiets trænersammensætning på plads

Ændringer på akademiet

0
    0
    Din kurv