Fed oplevelse for U12 efter flot turneringssejr i Jylland

I weekenden var klubbens yngste akademi-hold en tur i Kolding for at spille 9-mands turnering med en masse dygtige danske klubber. Det blev til en rigtig fed dag for de unge drenge, der virkelig gav den gas og leverede børnefodbold, når det er bedst. Masser energi, hurtigt spil og modige aktioner.

I alt spillede Lyngby seks kampe, hvor modstanderne var AGF, Esbjerg, AaB, OB, Farum og GFA. Det var en intens dag, hvor alle fik spillet masser af minutter og i den grad brændte banen af i den kongeblå trøje. U12-holdet gik ubesejret igennem hele turneringen. De skulle lige arbejde sig i gang med to uafgjorte kampe, men derfra så de sig ikke tilbage og gjorde rent bord med fire sejre i streg – inklusiv finalen over GFA med 2-1.

Der var naturligvis stor glæde blandt de dygtige akademi-drenge efter sidste slutfløjt, og de kan i den grad være stolte over deres flotte indsats.

Kæmpe tillykke med førstepladsen til U12! Der blev taget gode billede på dagen, som I kan se her.

Bronze til U20-landsholdet

Akademiets trænersammensætning på plads

Ændringer på akademiet

0
    0
    Din kurv