Her til eftermiddag spillede U18- og U19-herrelandsholdene begge mod Tyskland. I de to kampe var der flere kongeblå spillere og trænere i aktion. I Tyskland klokken 12:00 startede U18 deres opgør, hvor Aksel Jørgensen var at finde i start 11-eren, og Valdemar Lykke kom på banen i 2. halvleg. Opgøret endte 1-0 til tyskerne.
I det jyske spillede U19 også mod Tyskland, og her var der både Lyngby-folk på banen og i staben. Head of Goalkeeping Thomas Villadsen og fysisk træner Gustav Mejdevi deltog, mens Mathias Kaarsbo var blandt de startende på banen. Jonathan Otoa og Malthe Henriksen spillede 2. halvleg i et tæt opgør mod tyskerne, der endte 1-1, og dermed var der landsholdsdebut til Otoa og Henriksen.
Der var god stemning blandt Lyngby-trænere og spillere, som du kan se på billedet, der er taget af U19-træner Piotr Haren, der var på plads på lægterne i Horsens.