Nørreskoven var igen et svært bekendtskab for Lyngby, der heller ikke denne gang slap afsted med point.
Lyngby måtte på forhånd tænke kreativt, og meget af optakten til kampen var gået med, hvem der skulle afløse karantæneramte Magnus Jensen, Lucas Lissens og Mathias Hebo fra start. Trænerteamet gik med Adam Andersson og Brian Hamalainen fra start i midterforsvaret, og længere fremme var der igen plads til Frederik Gytkjær.
Netop Gytkjær fik kampens første mulighed, da han allerede i det andet minut blev sendt dybt. Angriberen måtte nøjes med hjørne, som var lige ved at blive farligt – Lyngbys afslutning blev dog blokeret, og Casper Danis forsøg fra kanten af feltet gik over mål.
Ellers stod der Vejle på det meste i indledningen, og ved første mulighed slog hjemmeholdet til. Vejle brød højt, og så kunne Emmanoulidis sendte den perfekt dybt til Anders K. Jacobsen, der roligt chippede den over Jonathan Ægidius i Lyngby-målet til 1-0.
Vejle fortsatte trykket, og gav Lyngby problemer – men alligevel var det Lyngby, der noterede sig for den næste chance. Lauge Sandgrav stak den dybt til Gytkjær, der dog kom ud i en lidt spids vinkel. Afslutningen fra Gytkjær havde hjemmeholdets målmand Igor Vekic dog styr på,
Lyngby-holdet kæmpede sig stille og roligt tilbage i opgøret, men alligevel kunne det være blevet 2-0 efter en halv times spil, da Marius Elvius fik bolden helt nede ved hjørneflaget. Backen sendte et godt indlæg ind foran, hvor Emmanoulidis kom først på bolden foran Thelander – hovedstødet gik dog lige over mål.
Kort efter var det så Lyngby, der var aktive igen. Lyngby angreb i højre side, og Oskar Buur slog bolden ind mod Lauge Sandgrav, der dog ligesom Emmanoulidis heller ikke kunne ramme målet. Kort efter tog Buur så sagen i egen hånd, og satte sig igennem, men Vejle fik afvist backens offensiv og clearet tæt under mål.
Lyngby sluttede halvlegen bedst af, men efter to tillægsminutter blev holdene sendt til pause med 1-0. I anden halvleg fortsatte kampbilledet i udpræget grad. Lyngby var klart bedst i indledningen, og særligt de første 10-15 minutter var Lyngby-holdet i offensiven. Til gengæld udeblev de store chancer, og kun et frispark fra Brian Hamalainen fik Igor Vekic på arbejde.
Anden halvleg var ikke nogen pragtoplevelse rent fodboldmæssigt. Lyngby var mest på bolden, og gjorde forsøg på forsøg på at komme tættere på den forløsende udligning. Begge hold skiftede formation undervejs for at jagte deres mål. Vejle gik over til 5 i bagkæden, for at forsvare føringen, mens Lyngby gik fra 5 til 4 bagerst, for at få flere folk oppe foran.
Men tæt på kom Lyngby-holdet aldrig rigtig. Indskiftede Jesper Cornelius forsøgte med hovedet at lægge bolden over i det lange hjørne på et indlæg fra Leon Klassen, men bolden gik over mål. Og i stedet fik Vejle et par chancer efter kontra. Først German Onukhga, der blev læst af og grebet ud af Jonathan Ægidius. Så Hujber, der opsnappede og sparkede forbi – og i sjette tillægsminut var det så Musa Juwara, der fik en 100%-chance foran mål. 2-0 til Vejle, og sådan sluttede det også i Nørreskoven.
Vejle Boldklub – Lyngby Boldklub 2-0 (1-0)
1-0, Anders K. Jacobsen (7)
2-0, Musa Juwara (90+6)
Startopstilling:
Jonathan Ægidius
Oskar Buur (Jonathan Amon, 59)
Adam Andersson
Rasmus Thelander
Brian Hamalainen (Michael Opoku, 78(
Leon Klassen
Peter Langhoff
Casper ‘Dani’ Winther (Nikolai Baden, 87)
Lauge Sandgrav
Sævar Magnússon
Frederik Gytkjær (Jesper Cornelius, 59)
Ikke benyttet:
Jannich Storch, Baptiste Rolland, Gustav Fraulo, William Steindorsson, Tobias Storm.
Advarsler:
David Colina, Luka Hujber – Vejle
Adam Andersson – Lyngby
Tilskuere:
9.221 på Vejle Stadion