Klassen: Vi skal arbejde ekstra hårdt

Om 14 dage er Leon Klassens første sæson i den kongeblå trøje forbi, og den hurtige back vil gerne slutte den godt af.

“Den første sæson er gået så stærkt, fordi jeg kom sent i sommer, men personligt føler jeg, at det har været et godt år. Jeg er så glad for at være her, og jeg har kun positive ting at sige om byen, klubben og alle, jeg har mødt. Jeg håber virkelig, at vi sammen kan slutte sæsonen godt af,” siger han og fortsætter om hjemmebanen:
“Lyngby Stadion er et helt specielt sted at spille. Det har en unik atmosfære og energi, og jeg nyder det, hver gang vi går på banen her. Fansene kan virkelig give os et rygstød, og jeg tror ikke, at der er nogen modstandere, der kan lide at komme her,” siger han og giver en status fra Lyngby Boldklubs omklædningsrum:
“Vi har haft en god lang træningsuge siden Viborg-kampen, hvor jeg føler, vi fandt tilbage til vores gode rytme og fik genvundet noget selvtillid i vores spil.”

I morgen venter en svær opgave i Nørreskoven mod Vejle Boldklub, og Leon Klassen undervurderer heller ikke, at alle skal give noget ekstra for at dække ind for de tre karantæneramte holdkammerater:
“Vi står uden tre meget vigtige spillere og personligheder både på og udenfor banen, og selv om de tager med til Vejle og vil støtte os med alt, det de kan fra tribunen, så bliver det selvfølgelig svært at erstatte dem på banen. Som hold skal vi arbejde ekstra hårdt for at udfylde det hul, der er uden dem, men jeg ved, at de, der skal ind og slås for point til Lyngby vil gøre deres ypperste for det,” siger han og ser frem til at høre Lyngby Fans stemmer og trommer på udebane igen:
“Det gør mig så glad at høre, at der kommer Lyngby Fans til Vejle og støtter os, og jeg vil give alt for, at de kan mærke, at deres tilstedeværelse virkelig betyder noget for mig og for holdet. At de står der en mandag aften flere timers kørsel væk, det er så fedt, og de kan give os der små ekstra marginaler, så jeg glæder mig til at se alle de kongeblå i Vejle.”

Vil du med Lyngby Fans på udebanetur, kan du købe billet her. 

Find fakta om Leon her.

Bronze til U20-landsholdet

Akademiets trænersammensætning på plads

Ændringer på akademiet

0
    0
    Din kurv