Torp donerer 5.000 til kunstgræsindsamlingen

Victor Torp spillede i Lyngby Boldklub i sæsonen 2020-2021, men midtbanespilleren har ikke glemt den gode tid som kongeblå, og derfor har han doneret til kunstgræsindsamlingen.

“Selv om vi sportsligt havde en svær sæson, så var det for mig et år til mindebøgerne. Vi havde et stærkt sammenhold i omklædningsrummet og med resten af huset, og jeg fik spilleglæden tilbage i Lyngby Boldklub,” siger Victor Torp, der har doneret hele 5.000 kr. til kunstgræsindsamlingen.
“Det er helt naturligt for mig at støtte op og give en lille smule igen. Jeg håber, at mange andre også støtter op, så der bliver bedre faciliteter. Det har alle – små som store kongeblå fortjent.”

Udover den flotte donation har Victor Torp også doneret en signeret, matchworn spilletrøje fra Coventry, der er den trøje, han spillede i, da han fik sin første kamp fra start i Championship. Den kan du vinde i Lyngby-Lotteriet.

Køb dit lod her.

Klassen: Vi skal arbejde ekstra hårdt

Kaarsbo forlænger

Lyngby Stadion skal fyldes til sæsonens sidste kamp: Frigiv din plads

0
    0
    Din kurv