Sævar: Vi får brug for elektrisk stemning

Søndag kl. 14.00 står Lyngby Boldklub overfor Silkeborg IF, og Sævar Magnússon håber, at mange kongeblå vil tage turen til Lyngby Stadion og smide hæmningerne på lægterne.

“Vi har haft en god træningsuge, og min krop har det rigtigt godt, selv om jeg har spillet mange minutter i kampene, så jeg føler, jeg er i god form til de opgør, der fortsat venter os, og jeg er klar til at løbe – hvad siger man på dansk – solen sort?!” smiler Sævar Magnússon, der fortsætter:
“Vi har spillet tætte kampe mod Silkeborg, og jeg tror også, at det bliver sådan en i morgen. Vi skal være duelstærke, og vi skal ikke give Silkeborg for lang tid på bolden,” siger han og slutter af med en opfordring til alle Lyngby-fans.
“Vi skal gøre Lyngby Stadion til vores fort igen, og det skal være et sted, hvor det gør ondt på modstanderne at komme. Uanset, hvor de kigger hen, så skal de kun se fjender på banen og på tribunen. Vi skal nede på banen komme med den energi, der gør, at stemningen på stadion bliver sådan helt elektrisk, som vi alle sammen elsker, når den er. Den helt unikke opbakning får vi brug for, når vi sammen går ind til de sidste kampe.”

Køb billet på lbk.eventii.dk

Klassen: Vi skal arbejde ekstra hårdt

Kaarsbo forlænger

Lyngby Stadion skal fyldes til sæsonens sidste kamp: Frigiv din plads

0
    0
    Din kurv