Offensivspilleren Adam Heine fra akademiets U15-hold har i dag underskrevet sin første kontrakt med Lyngby Boldklub.
Adam kom til Lyngby fra GFA halvvejs i U13-året og har siden da leveret masser af gode præstationer og ikke mindst mål for klubbens årgang 2010. Han er en spiller med mange spændende offensive kvaliteter krydret med en helt unik vindermentalitet. Tilmed er han fra lokalområdet og bor fem minutter fra stadion.
”Adam var en rigtig dygtig spiller, da han kom til os, og den udvikling er heldigvis fortsat lige siden. Vi har sammen lagt en spændende plan for ham og for nyligt rykket ham fast i vores U17-trup, hvor han møder masser af gode udfordringer og kan sætte de ting, han er bedst til, i spil på et endnu højere niveau.” udtalte Talentchef Marcus Oxe om aftalen.
Adam står foreløbigt noteret for otte mål i U15-ligaen og fik i den seneste weekend også minutter for U17 i ligaen. Forhåbentlig forsætter de gode takter for Adam, som skal tage de næste skridt i sin fodboldrejse i den kongeblå trøje.