Lauge: Vi ved, hvad vi skal levere

Om en uge starter nedrykningsspillet med en hjemmebanekamp mod Vejle Boldklub, og Lauge Sandgrav ser frem mod de kommende 10 kampe og glæder sig over, at fanbasen i Lyngby er stærk.

Opstarten blev for Lauge Sandgrav forpurret af en skade, men den unge midtbanespiller melder klar til kamp.
“Det var selvfølgelig frustrerende, at mit flow blev ødelagt af min skade i pre-season, men jeg synes, at jeg er tilbage på 100 % nu, og så handler det om at klø på til træning og vise det til trænerne,” siger han og fortsætter:
“Humøret er virkelig godt til træning, men der er en klar stemning af seriøsitet og fokus, og at arbejdet slet ikke er færdigt endnu, og det synes jeg, man kan se i intensiteten, når vi træner.”

Rundt om Lyngby Boldklub bliver der talt meget om, at nu gælder det. Men det har været sådan længe, hvis du spørger Lauge Sandgrav.
“Jeg synes faktisk ikke, at det bliver specielt anderledes end de foregående kampe. Vi ved, hvad vi skal levere, og det har vi også vist her i 2025, at vi kan, så det handler om at fortsætte det hårde arbejde hver dag og i kampene,” fortæller han og uddyber:
“Jeg føler, at truppen har den rigtige erfaring i forhold til spille de her kampe, som vi helt sikkert kan bruge. Som ung spiller er det rart at have nogle rutinerede spillere, der har prøvet det før, at læne sig op ad,” siger han og understreger:
“Hele truppen er enige om, at Lyngby fans virkelig gør en forskel for os i kampene, så det, at de er bag os på hjemmebane søndag, kan forhåbentligt være med til at give os den gode start på slutspillet, der kan blive essentiel i vores fortsatte kamp for overlevelse.”

Køb billet til kampen på lbk.eventii.dk.

Stærk weekend på akademiet

Highlights: Lyngby Boldklub – Silkeborg IF

Sandgrav: Mere hårdt arbejde venter

0
    0
    Din kurv