FLOT DONATION TIL BØRNECANCERFONDEN 💜

De specialdesignede trøjer, som de tre kræftramte børn Oscar, Mathias og Dicte har tegnet og farvelagt, har indbragt hele 81.299 kr. med Frederik Gytkjærs trøje som højdespringer på hele 10.003 kr.

Ved siden af trøjeauktionen har Lyngby Boldklub haft en online indsamling, hvor der er samlet 11.800 kr. ind, så samlet set sender Lyngby Boldklub i samarbejde med AIRTOX hele 93.099 kr. til Børnecancerfonden, men den unikke støttetrøje har også spredt donations-ringe i vandet.

Enkelte af de unikke trøjer blev doneret til vores samarbejdspartneres indsamlinger, og blandt andet samlede itm8 28.700 kr ind, mens også Carl Ras brugte støttetrøjen som en del af deres indsamling. Podcasten Vores Liga samlede 7.000 kr. ind, mens influencer Morten Munksgaard først afslutter sin indsamling til august, men allerede nu har mere end 5.000 kr. indsamlet på baggrund af den fine støttetrøje.

Tak til alle, der donerede, og alle de, der bød på de unikke trøjer.

Har du endnu ikke nået at donere, så har du fortsat muligheden her.

Trøjerne bliver sendt til auktionsvinderne på mandag.

#SammenforLyngby

Stærk weekend på akademiet

Highlights: Lyngby Boldklub – Silkeborg IF

Sandgrav: Mere hårdt arbejde venter

0
    0
    Din kurv