Lissens er optimistisk og positiv

Lucas Lissens har flere gange udmærket sig ved at være på ”Rundens hold”, og den belgiske midterstopper fortæller, at det ikke er tilfældigt, at han lige nu er et godt sted.

Selv om vinterpausen også er forbundet med ferie, så arbejdede Lucas Lissens hårdt henover julen for at komme tilbage til Lyngby Boldklub i en endnu bedre udgave af sig selv.
”Siden jeg kom hertil i sommer, så føler jeg, at jeg er vokset med opgaven, og jeg besluttede mig inden vinterpausen for, at jeg ville være et godt sted fysisk, når jeg kom tilbage, så jeg kunne give det ekstra til holdet, som den mission, vi er på, kræver. Vi har haft en rigtig god preseason sammen, og jeg synes, at det har været tydeligt at se i de præstationer, vi har leveret her i årets første kampe,” fortæller Lucas Lissens, der nu i bagkæden danner makkerpar med Magnus Jensen.
”Vi har trænet rigtigt hårdt på vores formationsændring, og jeg synes, at vi alle sammen har fået en god forståelse af, hvordan vi skal spille, og samtidig er Magnus og jeg faldet ind i et rigtigt godt partnerskab, hvor vi ved, vi kan regne med hinanden og ved, hvor vi har vores midtbanespillere. Han er en ledertype, og han får holdet med sig, så jeg er rigtigt glad for at have ham ved min side.”

I efteråret havde han udover Magnus Jensen også Andreas Bjelland ved siden side, og selv om Bjelland nu er blevet assistent, så har de stadig en nær relation.
”Han kan nok ikke rigtigt tåle at høre det, men jeg er virkelig glad for, at han er en del af staben. Hvis der er noget, jeg ikke helt forstår eller er frustreret over, så kan jeg vende det med ham, så selv om han ikke er helt inde ved min side på banen, så er han der alligevel, og det sætter jeg virkelig stor pris på,” siger Lucas Lissens, der fortæller, at den spillemæssige gode start på 2025 efterlader ham optimistisk og positiv på vejen ind til kampen mod Silkeborg IF på søndag:
”Jeg har hørt, at vi får Lyngby Fans med igen, og det er jeg virkelig glad for. Vi har sammen leveret tre solide præstationer, som jeg føler, vi skulle have haft flere point ud af, så på lige den del er der i hvert fald plads til forbedring, men jeg ser virkelig frem til at bygge oven på fundamentet på søndag, når jeg skal spille min første kamp på kunsten i Silkeborg. Hvis vi spiller vores spil, så er jeg sikker på, vi får noget med hjem,” slutter han.

I anledning af Fodboldtrøjefredag kan du støtte Børnecancerfondens arbejde ved at byde på Lucas Lissens specialdesignede trøje, der er tegnet og farvelagt af tre kræftramte børn.
Find auktionen her.

E reaktion fra Morten Karlsen efter derby-sejren

Reaktion fra Hebo efter sejren over FCN

Lyngby slog FC Nordsjælland i lokalbrag

0
    0
    Din kurv