Synlig støtte til Børnecancerfonden og Fodboldtrøjefredag

Lyngby Boldklub ønsker igen at støtte op om Fodboldtrøjefredag og Børnecancerfondens arbejde for kræftramte børn, og i år bliver det med en specialdesignet trøje, som tre kræftramte børn har tegnet og farvelagt.

Når Lyngby Boldklub i aften går på banen mod Brøndby IF, har de en farverig støtte-trøje på, som tre kræftramte børn har tegnet og farvelagt alle elementer til. Trøjens ryg har det stærke budskab “Aldrig giv op” skrevet af 11-årige Mathias, der også har tegnet den søde hund Chili på ærmet. Det flotte Lyngby-logo på brystet er skrevet af Oscar, mens 4-årige Dicte har tegnet hjerterne, farvelagt den fine trøje og tegnet den lille krølhårede fodboldspiller og solen.

Trøjerne bliver efterfølgende signeret og sat på auktion på Odendo.dk til fordel for Børnecancerfonden. Mere information følger senere på ugen.

Trøjeprojektet er lavet i samarbejde med AIRTOX og bakket op af vores øvrige trøjepartnere Carl Ras A/S, V8 Construction A/S, Select & Unisport.

Du kan donere et valgfrit beløb via Mobilpay til nummeret 325858 og skriv F84626 i kommentarfeltet for at støtte Lyngby Boldklubs indsamling til fordel for Børnecancerfonden, eller I kan som virksomhed donere her.

 

 

FLERE NYHEDER

Cornelius solgt til IK Start

Åben træning: Vær med fra start på Lyngbys nye kvindeseniorhold

Q&A med Mikkel og Bjelland