En scoring fra Frederik Gytkjær bragte Lyngby Boldklub foran efter 57 minutters spil, men tre minutter inde i dommerens tillægstid udlignede Brøndby til slutresultatet 1-1.
Lyngby Boldklub kom godt ud til kampen på Brøndby Stadion, da Mathias Hebo erobrede bolden midt på banen, og sendte Jesper Cornelius i en god position, hvor han fik afsluttet, før han blev hårdt tacklet, men desværre gik bolden forbi mål, og tacklingen blev ikke takseret til straffespark.
Brøndby sad på det meste af spillet uden for alvor at blive farlige foran Jannich Storchs mål, og derfor stod der 0-0 på tavlen ved pausen.
Cheftræner Morten Karlsen foretog formationsskifte i pausen med to indskiftninger og satte Frederik Gytkjær og Rasmus Thelander på banen. Sidstnævnte fik dermed debut for Lyngby Boldklub.
Godt ti minutter efter Frederik Gytkjær kom på banen, fik han en bold i dybden af Lucas Lissens, og så satte den rutinerede angriber tempo og sendte køligt bolden fladt ind bag Patrick Pentz i det lange hjørne til stor jubel for de mange medrejsende Lyngby Fans.
Karlsen foretog i det 66. minut en ny indskiftning og sendte Lauge Sandgrav på banen i stedet for Jesper Cornelius, og igen 10 minutter senere byttede Oscar Buur og Adam Andersson plads.
I det sidste minut af den ordinære spilletid kom Marcel Rømer på banen i stedet for Mathias Hebo.
Føringen, der trods overvægt i Brøndbys boldbesiddelse, blev forsvaret af et heroisk fightende Lyngby-mandskab helt frem til dommer Mads-Kristoffer Kristoffersens tredje tillægsminut, hvor Brøndby fik udlignet til 1-1, der blev kampens resultat.
Se reaktion på kampen med Karlsen her og med Gytkjær her.
Kampfakta: 1-1 (0-0)
57′ 0-1 Frederik Gytkjær
90+ 1-1 Jordi Vanlerberghe
Startopstilling:
Jannich Storch
Oscar Buur
Lucas Lissens
Mathias Hebo
Magnus Jensen (c)
Casper Dani Winther
Michael Opoku
Jesper Cornelius
Leon Klassen
Sævar Magnússon
Peter Langhoff
Bænk:
Jonathan Ægidius
Rasmus Thelander – 46’ i stedet for Casper Winther
Malik Abubakari
Lauge Sangrav – 66′ i stedet for Jesper Cornelius
Jonathan Amon
Gustav Fraulo
Adam Andersson – 75′ i stedet for Oscar Buur
Frederik Gytkjær – 46’ i stedet for Michael Opoku
Marcel Rømer – 90′ i stedet for Mathias Hebo
Advarsler:
69′ Magnus Jensen
85′ Rasmus Thelander
90+ Morten Karlsen
90+ Leon Klassen
Tilskuertal: 21.394