Kontrakt til U15-talentet Gustav Gravgaard

Det kongeblå forsvarstalent Gustav Gravgaard, der til dagligt spiller på klubbens U15-hold, har i denne uge sat underskrift på sin første aftale med Lyngby Boldklub.

Gustav kom til fra samarbejdsklubben FC Rudersdal som U12-spiller efter at have deltaget på Lyngbys ATK+ center. Siden sin ankomst til det kongeblå akademi, er Gustavs udvikling kun gået én vej. Udover en vigtig rolle i U15-truppen, træner Gustav også ugentligt med klubbens U17-hold. Derfor glæder det klubbens akademichef Marcus Oxe, at han har underskrevet sin første kontrakt med klubben.

”Gustav er en dygtig forsvarsspiller, der har kompetencer i det fremadrettede forsvarsspil og i sit mindset. Han har gode forudsætninger for at blive en moderne stopper, og sammen skal vi gøre alt, vi kan for at forløse hans potentiale og udvikle endnu mere i de kommende år. Der ligger stadig masser af hårdt arbejde forude – det ved både vi, Gustav selv og ikke mindst hans familie,” siger Marcus.

Gustav var sidste år med til at vinde både U14-ligaen og pokalturneringen. Som U15-spiller er hans hold også med i den sjove ende, hvor de overvintrer som nummer tre i den landsdækkende U15-liga. Udover at være meget glad for sin nye aftale, glæder Gustav sig til at komme i gang med ligakampene igen og tage hul på sæsonen.

“Jeg har set frem til denne dag i lang tid, og det betyder rigtig meget for mig at være nået hertil. Jeg ser frem til sæsonstarten og glæder mig til at spille ligakampe. At skrive under med Lyngby er en stor ære, og jeg er både stolt og glad for muligheden,” fortæller Gustav om sin nye aftale.

Stort tillykke til både Gustav og akademiet, der nu skal bruge endnu flere timer sammen på banerne.

E reaktion fra Morten Karlsen efter derby-sejren

Reaktion fra Hebo efter sejren over FCN

Lyngby slog FC Nordsjælland i lokalbrag

0
    0
    Din kurv