Pascal Gregor skifter til Halmstad

Kamp nr. 144 blev den foreløbigt sidste for forsvarsspilleren Pascal Gregor, der skifter tilværelsen i kongeblåt ud med stort set tilsvarende farve i den bedste svenske række. Her har Halmstads BK købt Gregor fri af kontrakten i Lyngby.

Pascal Gregor, der fylder 31 til februar, kom til Lyngby fra Helsingør for 5 år siden. Hos De Kongeblå har forsvarsspilleren været et af de navne, der har været flest gange på holdkortet trods skiftende projekter og cheftrænere.

Derfor er det også med en stor tak, at Lyngby Boldklub i dag siger tak for indsatsen til Pascal Gregor, der med øjeblikkelig virkning skifter til Allsvenskan-klubben Halmstad BK.

”Når man opnår 144 kampe på 5 år, så vidner det om en spiller, der har været en central del af vores klub igennem en lang periode. Pascal har været en af de helt trofaste soldater og kæmpet for trøjen, hver gang han er gået på banen til træning eller kamp. Det skylder vi en kæmpe tak for.”

”Vi har i fællesskab valgt, at der skulle ske noget nyt. Og i Halmstad får Pascal muligheden for at teste sig af i nye omgivelser og en ny liga. Vi ønsker Pascal al muligt held og lykke fremover, og takker for en solid indsats i kongeblåt” udtaler fodboldchef Nicas Kjeldsen.

Hovedpersonen selv glæder sig til nye indtryk i sin kommende klub. Han er glad for de mange kampe og det aftryk, han har sat hos De Kongeblå:

”Jeg har haft en fantastisk tid i klubben, og vil gerne takke alle omkring Lyngby Boldklub – selvfølgelig særligt i staben og fansene. Det har været en ære at bære den kongeblå trøje, og jeg ønsker klubben alt det bedste i fremtiden” udtaler Pascal Gregor.

Pascal Gregor fik debut for Lyngby i 2020 i Superligakampen mod FC Midtjylland og har været med til at sikre 3 gange Superliga-overlevelse og fejre en enkelt oprykning. De 144 kampe har desuden kastet 5 mål og 6 assists af sig.

Lyngby Boldklub ønsker Pascal Gregor held og lykke fremover!

E reaktion fra Morten Karlsen efter derby-sejren

Reaktion fra Hebo efter sejren over FCN

Lyngby slog FC Nordsjælland i lokalbrag

0
    0
    Din kurv