Glad Oskar Buur vil hjælpe Lyngby til overlevelse

26-årige Oskar Buur er torsdag aften blevet Lyngbys første tilgang i vinter-transfervinduet. De Kongeblå har styrket sig med den tidligere Wolverhampton-spiller, der kommer til Lyngby på en fri transfer efter flere år i udlandet.

Oskar Buur har siden 9. januar trænet med i Lyngby Boldklub og fik også en halvleg på højre back, da Lyngby i lørdags mødte FCK i en træningskamp. Buur har dermed allerede snuset til tilværelsen i sin nye klub, og backen har da også store forventninger til opholdet i Lyngby, som han har trukket gode referencer på:

“Jeg er glad for at blive en del af Lyngby Boldklub. Jeg har altid hørt godt om klubben, lige fra det stærke sammenhold, spillestilen og udviklingen af spillere”

“Jeg har haft 14 gode dage, hvor jeg har lært klubben at kende indefra, og det har været rigtig positivt. Så jeg er virkelig glad for, at jeg nu bliver en del af klubben og kan hjælpe holdet med at nå vores mål om overlevelse. Og så ser jeg naturligvis også frem til at trække i den kongeblå trøje, og spille foran de fantastiske fans, der hver weekend støtter klubben.”

Oskar Buur er i dansk fodbold fortsat et lidt mere ubeskrevet blad. Buur tog som ung til Wolverhampton i England, hvor han endte med at være i 4,5 år – med en udlejning til schweiziske Grasshoppers undervejs. Fra februar 2022 og til sommer var Oskar Buur i hollandske Volendam. Som ung var Oskar Buur en del af AGFs ungdomsafdeling, ligesom han også har repræsenteret Brabrand.

Som en sjov detalje har Oskar Buur ifølge transfermarkt.com faktisk spillet ligeså mange minutter i Premier League som i Superligaen – nemlig 21 minutter. Det tal kommer helt sikkert til at stige i den kommende tid, hvor Oskar Buur kan trække nummer 2 over hovedet og endelig slå sig fast i 3F Superligaen.

TAG MED TIL HERNING: REZAN SAVNER LYNGBY FANS

Mathias Kaarsbo er månedens talent

Kontrakt til U15-talentet Gustav Gravgaard

0
    0
    Din kurv