Andreas Bjelland indstiller karrieren og bliver assistenttræner

En kongeblå kæmpe indstiller karrieren, men lægger ikke klubben bag sig. Andreas Bjelland er således ny assistenttræner for De Kongeblå.

Det hele startede i Lyngby Boldklub, og nu slutter en stor del af fodboldkarrieren selv samme sted for Andreas Bjelland, der indstiller sin aktive karriere for i stedet at blive assistenttræner for De Kongeblå.

Andreas Bjelland kom til Lyngby Boldklub fra BSV i 2001 og fik efterfølgende en stor del af sin fodboldopdragelse på Lundtoftevej, hvor han fik førsteholdsdebut i 2006 inden, at turen gik forbi Farum, Twente FC, Brentford og F.C. København. Herefter vendte han atter snuden hjem mod Lyngby Boldklub. Bjelland opnåede derudover 29 A-landskampe for Danmark.

Fodboldchef i Lyngby Boldklub, Nicas Kjeldsen, er fuld af respekt for Andreas Bjellands person og karriere, og han glæder sig over, at han valgte at runde en gloværdig karriere af hjemme, hvor det hele startede.

– Det siger meget om Bjelland, at han vælger at runde en så flot og stor karriere af, hvor det hele startede for ham. Det vidner om den enorme loyalitet og kærlighed han har til Lyngby Boldklub, og det er bestemt ikke noget, man kan tage for givet i fodboldverden. Det aftvinger selvfølgelig stor respekt, og vi vil gerne takke Bjelland for en stor og vigtig indsats i kongeblåt, siger Nicas Kjeldsen inden, at han fortsætter.

– Bjelland har af flere omgange betydet enormt meget for os på banen. Hans CV, niveau og erfaring taler for sig selv, og han har spillet en stor rolle i, at vi i første omgang rykkede op i Superligaen og sidenhen har været her tre sæsoner i streg for første gang i 23 år. Selv her det sidste halve år, hvor det har været mere småt med spilletiden, har han været utrolig vigtig, og derfor er det naturligvis også dejligt, at han fortsætter i Lyngby Boldklub.

Selvom Andreas Bjelland nu ligger støvlerne på hylden, er han langt fra færdig med hverken fodbolden eller Lyngby Boldklub.
Andreas Bjelland tager nemlig turen direkte fra omklædningsrummet i kælderen og op på 1. sal, hvor trænerteamet sidder.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen ser et stort potentiale i Andreas Bjelland som træner.

– Bjelland har naturligvis en masse erfaring og know-how, og vi mærkede allerede i efterårets sidste kampe, at han kan blive en rigtig dygtig træner, der samtidig virkelig har sans for mandskabsplejen i truppen.

– Vi overvejede grundigt, hvilken type assistent vi skulle have, men nærmest alle i både stab og trup pegede uafhængigt af hinanden på Bjelland, som en de gerne ville have i teamet. Det vidner også om, hvor vellidt han er i klubben, og vi er utroligt glade for, at han fortsat skal være her, slutter Nicas Kjeldsen.

Andreas Bjelland havde allerede første dag på træningsbanen som assistenttræner i går.

#SammenForLyngby

Akademiet er kommet godt fra start i 2025

Lyngby Boldklub søger groundsman

Jensen: Ingen har været for dybt i sovseskålene

0
    0
    Din kurv