Lyngby Boldklub og Enock Otoos veje skilles, da offensivspilleren skifter til estiske Levadia Tallinn.
For et år siden tilknyttede Lyngby Boldklub den vævre offensivspiller Enock Otoo.
Siden er det dog ikke blevet til meget spilletid for Otoo, hvorfor tiden nu er kommet til at Enock Otoo skal forsøge at udfolde sit talent andetsteds.
Enock Otoo skifter derfor i dag til de estiske meste fra Levadia Tallinn.
Fodboldchef Nicas Kjeldsen takker Enock Otoo for indsatsen i kongeblåt.
– Vi tilknyttede Enock Otoo, fordi vi så et stort talent, som vi håbede at kunne udfolde i Lyngby Boldklub. Tingene har dog ikke udviklet sig som håbet, og det har været småt med spilletid til Enock over det seneste års tid. Derfor vil vi ikke stå i vejen for, at Enock kan afprøve sit talent andetsteds. Vi ønsker Enock alt det bedste fremover, siger Nicas Kjeldsen.
Trods den manglende spilletid glæder Enock Otoo sig over sit ophold i Lyngby Boldklub, som han takker for de lærepenge, han har fået over de seneste 12 måneder.
– Jeg har lært en masse i Lyngby Boldklub, og der er masser af ting, som jeg vil tage med mig i min videre karriere. Jeg har fået en masse gode minder, og jeg glæder mig til at følge klubben og alle mine holdkammerater fremover. Jeg vil gerne takke trænerne for altid at behandle mig godt og fansene for altid at være der for både klubben og os spillere. Det betyder utroligt meget for alle, siger Enock Otoo.
Enock Otoo blev præsenteret af Rudolf Freelance & Consulting.
#SammenForLyngby