Lyngby Boldklubs julekalender er tilbage med masser af fede præmier til kongeblå fans. Igen i år vil den primært køre på vores facebookside, og vi starter benhårdt ud med en stor præmie i dag.
Igen i år er der dømt gaveregn over de mange kongeblå fans, der følger Lyngby Boldklub på sociale medier.
Vi har samlet et flot udvalg af flotte præmier fra vores trofaste partnere, der hver dag frem til juleaften vil have en ny konkurrence med dertilhørende præmie klar til jer.
På adventsdage, som det jo er i dag, vil præmien lige få et nøk op i forhold til, hvor stor præmien er.
I dag er vi derfor utroligt glade for, at vi i samarbejde med Elgiganten kan udlodde en lækker 43″ fladskærm til en heldig vinder.
Du deltager i konkurrencen her.
På alle andre dage end adventsdage vil konkurrencen køre på vores facebookside, hvor der dagligt bliver præsenteret en ny præmie.
Glædelig jul til alle kongeblå fans – vi glæder os til at se jer til årets sidste kamp kl. 14:00 i dag.
#SammenForLyngby